Reshopper logo

Privatlivspolitik

Opdateret den 21. august 2020

Formålet med denne privatlivspolitik er at overholde kravene i databeskyttelsesforordningen (GDPR) ved at forklare, hvilke personoplysninger vi indsamler om dig i forbindelse med anvendelse af RESHOPPER, hvornår vi gør det, hvorfor og hvor lang tid vi behandler de indsamlede personoplysninger samt i hvilket omfang vi videregiver dem til tredjeparter.

Vi anbefaler derfor, at du læser denne privatlivspolitik omhyggeligt igennem.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

RESHOPPER ApS, CVR-nr.: 34711763, Inge Lehmanns Gade 10, 6, 8000 Aarhus C (herefter ”Selskabet”, ”vi” eller ”os”) er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig.

Såfremt du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]

Behandling af dine personoplysninger

Vi indsamler og behandler følgende personoplysninger til de formål, der er beskrevet nedenfor.

OPRETTELSE AF BRUGER

Når du accepterer at blive oprettet som bruger på RESHOPPER beder vi dig om at indsende følgende oplysninger, der efter deres indhold, karakteristika og sammensætning kan være personoplysninger om dig:

  • navn
  • kontaktoplysninger, fx telefonnummer og e-mail
  • adresse
  • beskrivelse af din shop

Dine personoplysninger bliver indsamlet og behandlet med henblik på at kunne oprette dig som bruger og give dig adgang til Selskabets univers af unikke og fede produkter, som bliver sat til salg via RESHOPPER i overensstemmelse med GDPR artikel 6, nr. 1 (b), eventuelt GDPR artikel 9, stk. 2 (a), jf. artikel 6, nr. 1 (b).

Vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe du har en aktiv bruger.

DIN BRUG AF RESHOPPER, HERUNDER OPRETTELSE AF ANNONCER ELLER KØB/SALG AF VARER

Når du logger på RESHOPPER, foretager et salg/køb af en varer eller foretager en søgning på en varer samt besøger andre shops indsamler vi oplysninger herom, herunder handler/transaktioner, betalingsoplysninger, kommentarer, private beskeder, hvem du følger, log-data i form af enheds-id, enhedstype, oplysninger om geo-placering, annoncevisninger, enheds- og forbindelsesoplysninger, tid og dato for dit besøg, tid brugt på disse sider samt anden data der genereres på baggrund af din adfærd med henblik på at kunne vise dig relevante produkter, konkurrencer samt på anden vis at personificere og løbende forbedre RESHOPPER eller for at kunne facilitere et salg/køb af en varer.

Selskabet behandler dine personoplysninger med det primære formål at kunne levere RESHOPPER i overensstemmelse med GDPR artikel 6, nr. 1 (b), eventuelt GDPR artikel 9, stk. 2 (a), jf. artikel 6, nr. 1 (b). Som sekundært formål behandler vi dine personoplysninger under hensyntagen til Selskabets legitime interesse i overensstemmelse med GDPR artikel 6, nr. 1 (f), fx forebyggelse af svindel, salg af kopivarer og anden ulovlig aktivitet.

Vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe der er et sagligt relevant formål med opbevaringen, fx så længe annoncen er aktiv eller så længe du har en aktiv bruger.

NYHEDSBREVE OG KONKURRENCER

Når du tilmelder dig Selskabets nyhedsbrev eller en af vores konkurrencer, indsamler og behandler vi dit navn og E-mail. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger så vi kan sende dig nyhedsbrevet eller for at du kan deltage i konkurrencen i overensstemmelse med GDPR artikel 6, stk. 1, litra a.

Vi opbevarer dine personoplysninger til efter konkurrencen er afsluttet eller til du afmelder dig nyhedsbrevet.

COOKIES OG ONLINE MARKEDSFØRING

Når du anvender Selskabets hjemmeside via computer, tablet, telefon mv., anvender vi cookies med henblik på kunne yde dig en bedre service, tilpasse og forbedre Selskabets hjemmeside eller produkter samt målrette Selskabets online markedsføring, hvis du har givet tilladelse hertil.

Gennem cookies indsamler og behandler vi dine personlige oplysninger i form af e-mail, IP-adresse samt log-data til at målrette vores online markedsføring ud fra dine interesser, sete annoncer samt køb, som du har foretaget via RESHOPPER. Vores online markedsføring sker på RESHOPPER, offentligt tilgængelige hjemmesider samt på sociale medier.

Vi indsamler og behandler dine personoplysninger under hensyntagen til vores legitime interesse i overensstemmelse med GDPR artikel 6, nr. 1 (f). Der er således ikke tale om direkte markedsføring, som hvis du har samtykket til at modtage vores nyhedsbreve.

Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik, hvor du også kan læse mere om, hvilke tredjeparter vi deler dine personoplysninger med.

Vi ønsker at gøre dig opmærksom på, at sådanne tredjeparter kan anvende dine personoplysninger, hvis det fremgår af deres respektive privatlivspolitik, og hvis du har givet dem særskilt tilladelse hertil.

SOCIALE MEDIER

Vi indsamler og behandler de oplysninger, som du slår op på Selskabets sociale platforme såsom Facebook og Instagram. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger under hensyntagen til vores legitime interesse i overensstemmelse med GDPR artikel 6, nr. 1 (f).

Vi gør dig opmærksom på, at andre kan bruge, tagge eller dele dine opslag på anden vis end du måtte have tiltænkt.

Ved opslag på Selskabets sociale platforme erklærer du dig indforstået med, at vi og andre har ret og adgang til at bruge og videregive de oplysninger, du slår op på Selskabets hjemmeside eller sociale medier.

Brug af databehandlere samt videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver udelukkende dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at levere Selskabets ydelser til dig eller hvis det følger af en retlig forpligtelse, som påhviler os som dataansvarlige.

I forbindelse med driften af RESHOPPER, herunder supporthenvendelser og online markedsføring videregiver vi relevante personoplysninger som du giver os til hhv. selskaberne HelpScout, Facebook Inc. og Google Analytics v/ Google LLC, der alle er etableret i USA.

Vores videregivelse af dine personoplysninger overholder de fornødne garantier i overensstemmelse med GDPR artikel 46 (1) (c), idet Selskabet har indgået en aftale for overførelse af personoplysninger med afsæt EU Kommissionens standardbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Samtidig har Selskabet vurderet, at modtagerlandet, under hensyntagen til personoplysningernes type, behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, opfylder kravene i GDPR.

Når det er nødvendigt at videregive dine oplysninger, har vi altid høj standard for behandling af personoplysninger, og vi gør en stor indsats for at sikre os, at alle, som vi videregiver dine oplysninger til, lever op til den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

Derudover anvender vi en række samarbejdspartnere til håndtering af Selskabets services såsom betalingsinitieringstjenester, transport- og logistikpartnere samt it-partnere.

Sikkerhedsforanstaltninger

Vi prioriterer persondatasikkerhed meget højt og har derfor stor fokus på, at Selskabets behandling af dine personoplysninger overholder den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

For at beskytte dine personoplysninger bedst muligt, vurderer vi løbende, hvor høj risikoen er for, at Selskabets databehandling påvirker dig og dine rettigheder.

Vi er især opmærksomme på at beskytte dine personoplysninger mod diskrimination eller ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme og datafortrolighed.

For at undgå datatab foretager vi løbende backup og kryptering data, hvor det er vurderet nødvendigt.

I tilfælde af sikkerhedsbrud, der indebærer en høj risiko for dine rettigheder, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet, så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt.

Dine rettigheder

Når vi behandler personoplysninger om dig, har du følgende rettigheder:

  • Du kan til enhver tid bede om at få indsigt i og kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig.
  • Du kan til enhver tid opdatere eller ændre de kontaktoplysninger, du har givet os.
  • Du kan gøre indsigelse mod Selskabets behandling af dine personoplysninger eller anmode om, at vi helt eller delvist sletter personoplysninger, som vi opbevarer om dig eller at vi kun i et nærmere begrænset omfang behandler dine personoplysninger. Vi vil herefter foretage en konkret vurdering af, om vi er forpligtet til at efterkomme din anmodning.
  • Du kan anmode om, at vi transmitterer dine personoplysninger til dig eller til en anden dataansvarlig på en struktureret og almindelig måde samt i et maskinlæsbart format.
  • Du har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling.

Du kan læse mere om din rettigheder på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Hvis du gerne vil gøre brug af ovennævnte rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, bedes du kontakte os på [email protected]

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis Selskabets behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du gøre det direkte i RESHOPPER eller ved at skrive til os på [email protected]

Særligt for nyhedsbreve eller anden markedsføring, kan du også tilbagekalde dit samtykke ved at følge anvisningerne i nyhedsbrevet.

Hvis du vælger at tilbagekalde dit samtykke, påvirker det ikke lovligheden af behandling af dine personoplysninger frem til tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger eller hvis du er uenig i en afgørelse om behandling af dine personoplysninger eller rettigheder, som er truffet af os.

Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger og klagevejledning på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk.

Hvis du overvejer at indgive en klage til Datatilsynet, håber vi, at du vil kontakte os først, således at vi kan drøfte sagen og forhåbentlig finde en løsning.

Forbehold for andre hjemmesider

Vi kan linke til andre hjemmesider via RESHOPPER, Selskabets hjemmeside eller nyhedsbreve.

Hvis du følger links til andre hjemmesider, gør vi dig opmærksom på, at du i den forbindelse kommer ind på hjemmesider, som vi ikke har indflydelse på, og som ikke omfattes af denne privatlivspolitik.

Vi anbefaler, at du altid gennemlæser den privatlivspolitik, som måtte gælde for andre hjemmesider.

Forbehold for ændringer i denne privatlivspolitik

Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik. Den seneste udgave vil altid være tilgængelig på Selskabets hjemmeside og i RESHOPPER.

Vi udsender meddelelse om alle vigtige ændringer af denne privatlivspolitik – herunder ændringer af de formål, hvortil vi behandler dine personoplysninger eller ændringer i relation til dine rettigheder.