Konkurrencer i Reshopper appen, Reshopper.com, Reshoppers Instagram-side og Facebook-side afholdes af Reshopper ApS, CVR-nr.: 34711763, Inge Lehmanns Gade 10, 6., 8000 Aarhus C. Konkurrencerne på Instagram og Facebook er ikke sponsoreret, støttet eller administreret af Facebook. Konkurrencer afgøres ved lodtrækning blandt alle deltagere, med mindre andet fremgår i opslaget.
Med mindre andet er angivet, er konkurrencer købsbetinget og gælder kun for Reshopper Plus medlemmer, der er bosiddende i Danmark og som er minimum 18 år. Hvert medlem kan kun deltage i en konkurrence med et lod, med mindre andet er angivet.
Hvis ikke en udtrukket vinder svarer på Reshoppers henvendelse indenfor 5 dage, forbeholder Reshopper sig retten til at udtrække en ny vinder. Præmien går således tabt.
Gevinster og præmier er personlige og kan ikke overdrages til andre. Gevinster og præmier kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. Reshopper påtager sig intet ansvar for præmien. Ved fejl eller mangler ved præmien skal præmiens producent / udbyder kontaktes direkte.
I tillæg til disse generelle betingelser for deltagelse i konkurrencer kan der gælde særskilte betingelser for hver enkelt konkurrence. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem disse konkurrencevilkår og særlige konkurrencevilkår, har de særlige konkurrencevilkår forrang.
Reshopper forbeholder sig til enhver tid retten til at tilpasse og ændre konkurrencevilkårene. Reshopper forbeholder sig retten til at blokere/slette indhold og billeder, der krænker tredjemandsrettigheder, samt at stoppe konkurrencen uden varsel. Ved mistanke om snyd forbeholder Reshopper sig retten at ekskludere deltageren fra konkurrencen uden varsel.
Reshopper behandler til brug for konkurrence navn og e-mailadresse i overensstemmelse med Reshoppers privatlivspolitik. Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger her.